Domaine Pierre Thibert

Nuits-Saint-Georges Bourgogne

Frankrig

Enrico Rivetto Barolo Serralunga

Egentlig er der ikke en særlig lang historie bag Domaine Thibert. Pierre og Aline startede op fra bunden med lejede marker i 1989, og sønnen Arthur tog over i 2017. De ejer i dag 5 hektar marker primært i Nuits Saint-Georges (NSG), Chorey-Les Beaune og Beaune. Så både i Cote De Beaune og Cote De Nuits.Der har været fuld fart påi hele perioden. Kvaliteten i både mark- og kælderarbejdet forbedres år efter år. De arbejder økologisk uden at være certificerede. De har bygget nye faciliteter i Corgoloin (lige mellem Beaune og Nuits Saints Georges). Stilen forfines år efter år. Intensitet, balance og virkelig flot ren frugt.


Som mange af de nye stjerner i Bourgogne (særligt i NSG)fermenterer han med en større del ”helklase”, 30-40 % på flere af vinene. Det giver et klart løft til frugten, mens der også tilføres lidt struktur. Det er helt klart frugtprofilen jeg er faldet for. Flere og flere taler om Thibert og Jasper Morris har i årgang 2020 givet 4 stjerner til flere af vinene.

Det virker til at jeg har fundet dem på det helt rigtige tidspunkt. De første klare anerkendelser fra kritikkerne er givet, og priserne er endnu ikke begyndt at stige nævneværdigt. Det hænger også sammen med at de fortsat sælger det meste af deres vin i Frankrig.