BertrandBachelet


Maranges Bourgogne

Frankrig

Enrico Rivetto Barolo Serralunga

Bertrand er 5. generation vinproducent i Cote de Beaune – Maranges. Han overtog familie domainet i 2011 og har siden foretaget en masse forbedringer og fundet hans egen still. 


Han har i alt 13 ha, hvoraf de ca. 5 ha er fra Maranges, med primært gamle vinstokke. Maranges er den nyeste appelation (1989) i Cotes du Beaune. Markerne er syd/syd-øst vendte i 200-400 meters højde. Her har han bl.a. 2,8 ha på en af de bedste 1er cru marker nemlig "Fussiere". Han har desuden en del parceller med chardonnay i Chassagne Montrachet og St. Aubin.

 

Han bruger ikke sprøjtemidler i marken, høster med håndkraft og bruger naturgær i kælderen. Hans vine får 12 måneder på en blanding af nye (20%) og gamle 225/450 l træfade (se billede af kælder). Herefter får de 6 måneder til at samle sig på ståltanke inden de flaskes.

Bare det at Jasper Morris rater vinene fra Bertrand Bachelet er et godt tegn. Og at de to vine jeg har valgt har fået 4 (af 5) stjerner i årgang 2019 er virkelig flot. Det bliver spændende at se om Bertrand fortsætter den flotte udvikling.