Ciabot Berton, Barolo
Marco Oberto har siden slutningen af 90’erne overtaget ansvaret for Ciabot Berton fra far Luigi. Fra 2012 har Marcos hustru Federica også været en del af teamet. Marco er ønolog og Federica er sommelier. De producerer deres vine traditionelt, og bruger kun i mindre grad barriques.
De har virkelig fokus på kvalitet og det er begyndt at kunne ses hos anmelderne, med bl.a. 95 point og både guld og platinium – best in show hos Decanter.
Ciabot Berton’s vine kommer alle fra La Morra. Vinene her fra er typisk mere feminine, har blødere tanniner og en lysere frugt. Jordbunden er mere frugtbar og kompakt og har en højere andel sand, end de andre områder i Barolo.
Marco har i den senere tid foretaget flere spændende opkøb, bl.a. yderligere 2 ha fra Brigo San Biagio.